Den unge skuespillerinde Keira Knightley er i forhandlinger om at spille med i en ny filmatisering af Jane Austens klassiske roman “Pride and Prejudice” fra Working Title Films.
Knightley skal i den romantiske film spille hovedrollen som Elizabeth Bennet, mens den mandlige hovedrolle som den arrogante Darcy stadig mangler at blive besat.
“Pride and Prejudice” skal instrueres af Joe Wright, som med dette projekt får sin instruktørdebut. Optagelserne påbegyndes i august.
