Ifølge The Digital Bits skulle Dreamworks være i fuld gang med at planlægge en multi-disc “Gladiator: Director’s Cut” DVD. På udgivelsen vil man kunne finde Ridley Scotts lange version af filmen.
Mange af de slettede scener fra den oprindelige udgivelse vil blive sat tilbage i filmen. Derudover skulle udgivelsen inkludere nyt bonus-materiale.
“Gladiator: Director’s Cut” skal efter planen udkomme i 2005.
