Det Danske Filminstitut har givet et tilsagn om støtte på 7 mio. kr. til Nimbus Film til filmatisering af den roste debutroman “Nordkraft”. Romanen er skrevet af Jakob Ejersbos og skal bringes til det store lærred af instruktøren Ole Christian Madsen (“Pizza King”, “En kærlighedshistorie”) med Meta Louise Foldager som producer.

“Nordkraft” handler om unge mennesker i Aalborg der kæmper med meningen med livet, stoffer, vold og kærligheden.

Optagelserne starter i slutningen af denne måned og filmen har efter planen premiere i marts 2005.