Steven Spielberg og Tom Cruise slår sig atter sammen for denne gang at producere filmatiseringen af H.G. Wells’ klassiske sci-fi roman “The War of the Worlds” – muligvis med Cruise på rollelisten.

Paramount har hyret David Koepp til at lave en omskriving af manuskriptet, der i første omgang blev udarbejdet af Josh Friedman.

Efter at Spielberg er blevet involveret i projektet vil DreamWorks Pictures fungere som partner på filmprojektet.

Afhængig af hvor hurtigt manuskriptet bliver godkendt, vil optagelserne til sci-fi eposet blive påbegyndt sent i 2005.

H.G. Wells skrev “The War of the Worlds” i 1898, og da den blev fremført i radioen af Orson Welles’ Mercury Theater satte den hele den amerikanske nation i panik, da det ikke gik op for lytterne, at det var fiktion.