Tommy O’Haver, som sidst stod bag kameraet på den kommende “Ella Enchanted”, er blevet hyret af DreamWorks og Robert Zemeckis’ Imagemovers til at instruere komedien “Magick”.

Historien i filmprojektet holdes hemmeligt, men beskrives som en komedie om en mand og en kvinde der bytter krop.

Filmskaberne skulle efter sigende være på jagt efter topforfattere til at skrive manuskriptet.

Zemeckis er producer på filmen sammen med Steve Starkey og Jack Rapke.