Seth MacFarlane har nu fået grønt lys til at producere nye afsnit om den disfunktionelle familie fra “Family Guy” til den amerikanske tv-station Fox.
MacFarlane forventer at produktionen vil begynde i april, og at afsnittene er færdige omkring julen 2005. Fox skal derefter beslutte om de vil vise serien eller om den skal gå direkte til Cartoon Network.
Genoplivningen af “Family Guy” kommer efter genudsendelsernes store seertal på Cartoon Network og populariteten af DVD-udgivelserne. De to udgivelser af de tre sæsoner har tilsammen solgt næsten 2 mio. eksemplarer.
MacFarlane forventer at både de originale stemmer og forfattere vender tilbage til produktionen.
Klik på overskriften for at læse mere om serien “American Dad”, som MacFarlane også arbejder på at få klargjort.
