Med Ringenes Herre som et overstået kapitel, er instruktøren Peter Jackson i fuld gang med sit næste projekt, “King Kong”. The Hollywood Reporter har interviewet Jackson, der afslører at han regner med at genbruge nogle af Ringenes Herre-skuespillerne.
Jackson fortæller: [i]”Det er for tidligt at snakke specifikt om rollelisten, bortset fra Naomi Watts. Der skal arbejdes et par uger endnu på manuskriptet, før vi ved hvilke typer af skuespillere, der bliver brug for. Men jeg håber da på at kunne finde et par gode roller til en eller to af skuespillerne fra Ringenes Herre.”[/i]
Bag kameraet vil holdet fra Ringenes Herre igen være at finde på “King Kong”, Jacksons eget Weta Digital skal levere effekterne og Howard Shore vil også være tilbage med musikken.
Til spørgsmålet om hvordan en instruktør fra New Zealand får frie hænder på en film af denne størrelse samt en rekordhyre for det, svarer Jackson: [i]”Man skal bare lave en Ringenes Herre-trilogi.”[/i]
“King Kong” bliver baseret på den klassiske film fra 1933, og remaket forventes at få premiere inden julen 2005.
Klik på overskriften for at læse hele interviewet.
