En fjerde film i “Terminator”-franchisen ser nu snart ud til at blive en realitet, eftersom et manuskript til “T4” er under forberedelse. Dette fortæller “Terminator”-producer Mario Kassar i et interview, hvor han ligeledes kommer ind på hvad filmen muligvis vil handle om.
Kassar siger: [i]”Arbejdet på ‘T4’ er begyndt. Manuskriptet vil være klar om 8-9 måneder. Så snart vi har det, kan vi gå i gang med produktionen. Spørgsmålet der aldrig er blevet besvaret i alle ‘Terminator’-filmene er tidsrejse. Man kan komme fra fremtiden for at ændre nutiden. Men vi har aldrig set hvordan de tager tilbage til fremtiden, hvilket er et emne der kan blive udforsket. Jeg tror, at I allerede ved hvor ‘T4’ er på vej hen udfra slutningen på ‘T3’.”[/i]
