Det er nu blevet bekræftet, at Christopher Nolans kommende “Batman”-film vil have scener, der skal optages på Island. Det islandske produktionsselskab Saga Film er ved at gøre klar til filmholdets ankomst, som vil filme der i to uger.

Desuden er det også blevet afsløret, hvad scenerne vil gå ud på.

Spoiler-materiale. Marker for at læse.

I en scene vil man se Batman, spillet af Christian Bale, kæmpe på isen mod Ra’s Al Ghuls bedste lærling – som man selv må regne ud hvem er. Der er dog ikke tale om en kamp for alvor, men mere en træningsøvelse.

“Batman: Intimidation” skulle efter sigende være en krydsning mellem tegneserie-historierne “Year One” og “Year Two”, og filmen skulle også være meget plotdrevet.