Den unge irske skuespiller Cillian Murphy (“28 Days Later”, “Girl with a Pearl Earring”) har fået rollen som en af den kappeklædte korsfarers skurke i den kommende “Batman”-film. Hvilken skurk han skal spille er endnu ikke blevet offentliggjort.
Instruktøren Christopher Nolan fik øjnene op for Murphy, da han var til audition til rollen som Batman.
Filmens plot, som er skruet sammen af David Goyer, bliver stadig holdt tophemmeligt, men filmselskabet og Nolan er klar til at filme i 2004 med en premiere i år 2005 for øje.
