Steven Spielbergs 7-dobbelte Oscarvinder fra 1993 om Holocaust, “Schindler’s List”, udkommer endelig på DVD til næste år.
Filmen er historien om tjekken Oskar Schindler, som under 2. Verdenskrig reddede over 1000 jøder fra døden i gaskammeret ved at tage dem under sine vinger som sine arbejdere.
Spielberg vandt sin første Oscar som bedste instruktør for filmen, der har Liam Neeson, Ben Kingsley og Ralph Fiennes i hovedrollerne.
“Schindler’s List” bliver udgivet på reg. 1 i foråret 2004, og der går rygter om at Spielberg undtagelsesvis vil indtale et kommentarspor til filmen.
