Marvel Studios har planlagt, hvornår deres kommende projekter skal have premiere, hvis alt går efter planen.

Udgivelsestidspunktet for 20th Century Fox’ “The Fantastic Four” er blevet flyttet til sommeren i 2005. Marvel og Fox havde tidligere satset på en premiere i december 2004. Marvel forventer, at salget og udvalget af legetøj vil blive ligeså stort som succesen med deres “Spider-Man”.

Desuden er en ny forfatter blevet hyret til at skrive “The Hulk 2”, og en tv-serie baseret på den grønne kæmpe vil måske også blive en realitet.

Udgivelsestidspunktet for “X-Men 3” er nu blevet oplyst til at være år 2006.