Ifølge The Hollywood Reporter skal Orlando Bloom medvirke i og co-producere det kommende krimi-drama “Haven”.

Udover den nyslåede stjerne fra “Pirates of the Caribbean” og “The Lord of the Rings” medvirker veteranerne Bill Paxton og Gabriel Byrne, som to lyssky forretningsmænd der flygter til Cayman Øerne for at undgå at blive retsforfulgt af den amerikanske regering. Bloom spiller en brite der pga. de to flygtende kommer til at begå en forbrydelse der får store konsekvenser.

Filmen instrueres af debutanten Frank E. Flowers, som også har skrevet manuskriptet.