Manusforfatteren David S. Goyer (“Blade 1-3”), som er ved at skrive historien til den kommende “Batman”-film, fortæller til tegneserie-magasinet Wizard at han glæder sig til at skrive figuren som han mener den bør skrives.

“[i]Jeg har aldrig være glad for nogen af “Batman”-filmene. De lavede nogle rigtige ting, men jeg var altid skuffet, og mener ikke at der har været noget som har været selv tæt på at være den definitive “Batman”-film,[/i] fortæller Goyer.

Om valget af Christian Bale som Nattens Ridder siger Goyer: “[i]Bale er et fortræffeligt valg… jeg synes fansene skulle slå vejrmøller. Se det i øjnene, fyren er født til at spille Bruce/Batman.[/i]”

Om Goyer og instruktør Christopher Nolan så kan få den definitive “Batman” ud af Bale må vi få at se i 2005.