Fortsættelsen til komedien “Meet the Parents” fra 2000 går efter planen i gang til marts 2004.
Robert De Niro har på trods af sin kræft-diagnose sagt ja til at medvirke i filmen, som også med sikkerhed vil have Ben Stiller på rollelisten.
I den første film skulle Ben Stillers figur møde sin kærestes familie, hvor faren (De Niro), en tidligere CIA-agent, havde svært ved at acceptere sin kommende svigersøn.
I fortsættelsen, “Meet the Fockers”, møder vi Stillers figurs bagland – og får svar på hvilken type forældre det er der navngiver deres søn Gaylord M. Focker – eller Gay Focker.
