Kun få grupper taler positivt om Mel Gibsons nyeste projekt “The Passion”, der omhandler de sidste timer i Jesus’ liv. Efter en gruppe religionskyndige forskere bestående både af katolikker og jøder fik fingre i manuskriptet til filmen, har kritikken fået frit løb.

Både påståede og faktuelle fejl i filmen ligger til grund for kritikken, men især Gibsons fremstiling af jøder har vagt opsigt. Ifølge en af gruppens medlemmer Paula Frederiksens artikel i The New Republic skulle jøderne være portrætteret som værende “blodtørstige, hævngerrige og griske”

Gibson har lagt sag an mod gruppen, for at have stjålet manuskriptet, men som følge af kritikken har 20th Century Fox der normalt står for distributionen af film fra Gibsons selskab Icon Produtions, takket nej til at stå for udgivelsen af “The Passion”.

Allerede et år før udgivelsen skulle komme på gaden, bliver der hermed sat spørgsmålstegn ved om filmen nogensinde vil være at finde i biograferne.