I løbet af de sidste par år har tegneserieskaberne Marvel opnået kæmpesucces med filmatiseringer af deres tegneserier. De har haft massive hits med film som f.eks. “Blade”, “Spider-Man” og “X-Men”.

Marvel har nu planer om at gennemgå deres tegneseriearkiver, så de kan producere en ny stribe film.

Da de har ca. 4700 Marvel-karakterer at vælge imellem, mener firmaet, at der er et stort nok marked til at producere en række lavbudget superheltefilm, hvoraf de fleste måske ikke får biografpremiere.

Filmene skal produceres i samarbejde med mindre produktionsfirmaer.