Forfatteren Bjarne Reuter har skrevet en lang række populære børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange er blevet filmatiseret. Nu kommer turen til hans “Fakiren fra Bilbao”, som skal instrueres af Peter Flinth.

I filmen får den svenske sangerinde Lisa Nilsson sin debut som skuespiller. Hun skal spille den hårde forretningskvinde fru Haggawagitta, som styrer fabrikken med hård hånd sammen med sin mand. En af de ansatte på fabrikken, som må mærke fru Haggawagittas vrede, spilles af Sidse Babett Knudsen.

Filmen får premiere til efterårsferien næste år.