American Film Institute (AFI) har uddelt en ny pris, der hylder skuespillertalent. Prisen kaldes for the Charlton Heston Award – og den allerførste modtager af denne pris går til manden, der også lægger navn til prisen, Charlton Heston.

Normalt når en berømt person lægger navn til en pris sker det efter vedkommendes død, men Heston når altså at få glæde af sin egen pris. Han fik prisen fra AFI overrakt ved sit hjem i Hollywood i denne uge.

Charlton Heston var selv præsident for AFI fra 1983 til sidste år.