Filmversioner af computerspil er ikke noget nyt fænomen, og på det sidste har flere selskaber været igang med at producere live-action versioner af videospil indenfor gysergenren – som “Resident Evil”, “House of the Dead” og “Alone in the Dark”.

Nu oplyser spilselskabet Konami, at deres populære horror-spil “Silent Hill” også vil ramme det store lærred. Filmen skal instrueres af Christophe Gans, som også stod bag kameraet til “Crying Freeman” og “Brotherhood of the Wolf”.

Gans udtaler: “[i]’Silent Hill’ er et revolutionerende spil med en atmosfære, der har tryllebundet millioner af spillere over hele verden – det er uhyggeligt og genialt. Jeg er meget stolt over at blive forbundet med dette spil.[/i]”

For at styrke deres kendskab globalt, er Konami nu igang med at få lavet flere filmatiseringsaftaler på andre af deres populære spil.