Nu hvor genindspilningen af den klassiske gyser “The Texas Chainsaw Massacre” får premiere i de amerikanske biografer, forlyder det fra kilder tæt på Dimension Films at filmselskabet har fået blod på tanden og vil lave en remake af en anden gyser: John Carpenters “Halloween” fra 1978, som havde Donald Pleasence og Jamie Lee Curtis i hovedrollerne.
Ifølge kilderne vil selskabet starte fra begyndelsen i stedet for at lave flere fortsættelser – som de seneste “H20” og “Halloween: Resurrection” – og selskabet skulle efter sigende være meget interesseret i at få John Carpenter til at instruere igen.
Carpenter er for øjeblikket i gang med at skrabe et budget sammen til en andet remake af en af sine film, “The Fog” fra 1980.
