Skuespilleren og komikeren John Ritter er død. Han blev 54 år gammel.
Ritters død kom pludseligt: Han blev i al hast indlagt, efter at han kollapsede under optagelserne til TV-Serien “8 Simple Rules for Dating My Teenage Daughter”.
Kirurgerne på Providence St. Joseph Medical Center i Burbank, California, forsøgte at redde Ritter, der havde pådraget sig en indre revne på sin aorta (hovedpulsåren). Men deres anstrengelser var forgæves, og Ritter udåndede torsdag aften.
Ritter er bedst kendt for roller på TV, heriblandt rollen som Jack Tripper i serien “Three’s Company”, som han i 1984 vandt både en Emmy og en Golden Globe for. Han efterlader sig sin kone Amy og deres datter Stella, samt tre børn, Carly, Tyler og Jason, fra et tidligere ægteskab.
