Ridley Scott udtalte i forbindelse med en pressekonference for sin nye film “Matchstick Men”, at hans næste projekt bliver “The Crusades”.

“The Crusades” handler om korstogene i det 11. århundrede, hvor den kristne kirke med vold og magt forsøgte at udbrede den kristne tro overalt fra Europa til Jerusalem. Det er et meget interessant, og ikke mindst blodigt, kapitel i verdenshistorien, og filmen vil være spækket med voldsomme sværdkampe og mængder af riddere.

Scott håber på at kunne begynde produktionen i 2003, for han har allerede været beskæftiget med historien og planlægningen i mere end 19 måneder. Det nuværende manuskript repræsenterer tredje udgave af historien, idet Scott og forfatteren tidligere har haft svært ved at finde den rigtige tone til filmen:

[i]”Jeg har allerede været igennem to udgaver, men aldrig fået det til at falde helt på plads fordi jeg følte, at jeg var tvunget til at behandle emnet meget omhyggeligt. Korstogene var faktisk én stor misforståelse.”[/i]

Hvad angår filmens skuespillere verserer der i øjeblikket meget kraftige rygter om at den relativt ukendte Joel Egderton vil være at finde i den ene af de to hovedroller. Edgerton har vi tidligere set i rollen som Owen Lars i “Star Wars – Episode 2”.