Som tidligere nævnt har Jackie Chan meget travlt for tiden, og han har foruden et par Hollywood film også planlagt en ny “Police Story”-film.

Chan vil producere og medvirke i “Police Story 5”, som har et budget på over $10 mio. Dette sker efter at Chan har financieret et nyt produktionsselskab med EMG, som vil producere den femte film i “Police Story”-serien.

Nicholas Tse og Charlene Choi spiller med i filmen, og Benny Chan skal instruere. Chan har fortalt, at i denne film vil man se at han bliver gift med sin kæreste fra de tidligere “Police Story”-film. Det er dog ikke blevet oplyst, hvem der skal udfylde kærestens rolle endnu.

Maggie Cheung spillede Jackies kæreste i de tre første film.