Ex Monty Python medlemmet Terry Gilliam er godt i gang med produktionen på sin kommende film “Brothers Grimm”. Optagelserne, der primært finder sted i studier i Prag, har indtil videre varet fire ud af 17 uger og forløber efter planen.

I en officel synopsis af handlingen lyder det, at filmen er en mørk fantasy historie om de to brødre Grimm, der tjener penge ved at rejse rundt og dræbe opdigtede monstre og demoner. Efter at den franske regering har gennemskuet deres snyderier, tvinges brødrene til at opklare nogle mystiske og ikke mindst virkelige mord omkring den fransk-tyske grænse.

For at redde ikke bare befolkningens men også deres egne liv, må de ufrivillige helte hurtigst muligt forsøge at løse gåden omkring den store, truende skov.

Brødrene Grimm spilles af henholdsvis Matt Damon og Heath Ledger. Filmen er sat til at få amerikansk premiere i 2004.