Med lidt over to måneder tilbage inden premieren er der nu igen dukket et par interessante detaljer op til “Matrix Revolutions”.

Filmens meget omtalte finale skulle efter sigende koste omtrent 2 millioner dollars pr. minut, og bliver beskrevet som et 17 minutters langt slag, der udkæmpes iblandt talløse ruiner på Jordens afbrændte overflade. Det er også her, at Neo vil møde sin endelige skæbne.

Ifølge Keanu Reeves bliver det mærkværdige forholde mellem Agent Smith og Neo forløst i “Revolutions”. Spørgsmålene omkring “The One” vil blive besvaret, og der vil være indtil flere meget overraskende vendinger i hans rejse.

Jada Pinkett Smith afslører derudover, at hendes rolle vil være større i den tredje film, og at hendes kærlighedsforhold til Morpheus vil blive uddybet. De bliver dog ikke gift, forsikrer Smith.