Selv om det skulle lykkedes Arnold Schwarzenegger at vinde guvernørposten i Californien, hvor han i øjeblikket fører i meningsmålingerne, vil der alligevel højst sandsynligt komme en “Terminator 4”.
Moritz Borman, der fungerede som executive producer på “Terminator 3: Rise of the Machines”, udtaler: “[i]Hvis vi finder på en god historie, så vil der komme en fjerde ‘Terminator’ – med eller uden Arnold.”[/i]
I andre relaterede nyheder fortæller en anden af producerne bag “T3”, Mario Kassar, at forberedelserne til en “T4” allerede er gået i gang: “[i]Manuskriptet vil være færdig om 8 eller 9 måneder. Når vi først har det vil vi fortsætte med produktionen.[/i]”
Kassar løftede også noget af sløret for hvad vi kan forvente os af en kommende film: “[i]Spørgsmålet som aldrig er blevet besvaret i nogle af ‘Terminator’ filmene er det om tidsrejser. Man kan komme fra fremtiden for at ændre nutiden. Men vi ser aldrig hvordan de vender tilbage til fremtiden, hvilket er et emne som kan blive undersøgt. Jeg tror man allerede ved hvad der vil ske i ‘T4’ udfra slutningen på ‘T3’,[/i]” udtaler Kassar.
