Der har været rygter om at den kommende “Star Wars: Episode III” ville blive den længste af de tre film, men nu fortæller producer Rick McCallum at det måske bliver lige modsat.

“[i]Vi håber det bliver den korteste af dem alle, men den vil sikkert ende med at være præcis lige så lang – to timer og ti minutter,[/i]” udtaler McCallum, som også fortæller at det en udfordring at få den nye trilogi til at hænge sammen med den gamle:

“[i]Det her handler ikke rigtig om at bevæge sig fra II til III, det her handler om at forbinde III med IV og at få styr på alle de løse ender… Så dem der ikke kender til Star Wars kan begynde med ‘Episode I’ og følge hele sagaen, hele familien hele vejen igennem.[/i]”

McCallum fortæller også at han synes at “Episode III” er den bedste af filmene, men indrømmer samtidig at han mente det samme om de to første film.