Det bliver dyrere at downloade ulovligt kopieret film og musik fra nettet hvis Antipiratgruppen slår kløerne i synderne.

Musik- og filmbranchens fælles initiativ til at bekæmpe ulovlig kopiering, Antipiratgruppen, vil nemlig have højere erstatningskrav, og efter sigende skulle der være en ny stor aktion på vej.

Erstatningskravet stiger som følge af meromkostnnger fra internetudbydernes side, eftersom Antipiratgruppen har brug for hjælp til overvågning og oplysning af ip-numre fra udbydere som TDC, Tele 2, Cybercity og Tiscali. Internetudbyderne kender personerne bag de forskellige ip-numre. Og det er den hjælp, som internetselskaberne vil have penge for.

Hidtil har en ulovligt kopieret film kostet omkring 100 kroner i erstatning, et musikalbum 60 kroner og et enkelt nummer 20 kr. Men disse erstatninger vil stige markant, når der kommer ekstraomkostninger på.