Ifølge IMDb vil den kommende film “Envy”, instrueret af Barry Levinson (“Good Morning, Vietnam”, “Rain Man”, “Bandits”) og med Ben Stiller i hovedrollen, sandsynligvis lide den grumme skæbne at ryge direkte ud på video og DVD.

Filmen, som handler om to forretningspartnere der bliver uvenner over en opfindelse som får hundelort til at forsvinde, er blevet udskudt flere gange. Den skulle oprindeligt have haft premiere i maj men er nu blevet rykket til næste år.

Udover Stiller medvirker Christopher Walken, Jack Black og Rachel Weisz.