Rygter har sagt at Britney Spears nye filmprojekt skulle være dødt, men det er nu blevet afvist af Britney Spears Productions, som har afsløret nogle detaljer om den kommende NASCAR-relaterede film.

Titlen på filmen er “Trading Paint”, og den er blevet udviklet specielt til Britney, som både skal spille med og producere.
Sangerinden skal spille datteren til bossen for et stort racer-dynasti. Handlingen handler om en NASCAR-fører, der på mystisk vis dropper ud af racersporten. Spears figur skal bruge sin viden og erfaring inden for branchen til at hjælpe ham tilbage i faget.

Filmen af skrevet af James V. Hart, som der også har skrevet “Contact”, “Bram Stoker’s Dracula” og den seneste “Tomb Raider”-film.