Så er den næste spooffilm ved at være klar, og Entertainment Tonight har afsløret en lang række af kendte skuespillere, som er at finde i den kommende film, som bl.a. vil tage pis på “The Matrix Reloaded”.
På rollelisten finder man bl.a. Charlie Sheen, Queen Latifah, Pamela Anderson, Denise Richards, Jenny McCarthy og Leslie Nielsen.
Desuden vil der blive lavet fis med film som “Signs”, “The Others”, “The Hulk”, “The Ring” og “8 Mile”.
Filmen kommer op i de amerikanske biografer til oktober.
