Producer Lloyd Levin fortæller at han har modtaget et færdigskrevet manuskript af David Hayter (“X-Men”, “X-Men 2”) til en filmatisering af den klassiske tegneserie “Watchmen”.
Ifølge Levin er det muligt at Hayter også vil komme til at stå bag kameraet på det kommende projekt. Det vil i så tilfælde være Hayters første gang i instruktørstolen.
“Watchmen”, skrevet af Alan Moore og tegnet af Dave Gibbons i 1986-1987, handler om hvordan verden i virkeligheden ville se ud hvis der fandtes superhelte. Tegneserien skabte sammen med Frank Millers “The Dark Knight Returns” en ny standard for superhelte-tegneserier for voksne. “Watchmen” er herhjemme udgivet under titlen “Vogterne”.
Der er endnu ikke fastlagt nogen dato for hvornår produktionen går i gang.
