Det er ikke nogen hemmelighed at James Cameron har været lunken overfor den kommende tredje “Terminator”-film, idet han mente at der ikke var brug for et nyt kapitel i sagaen.

I et interview på BBC1 omtaler han imidlertid Mostows arbejde meget positivt, omend han naturligvis ville have lavet filmen anderledes, hvis han selv havde stået beg roret:

[i]”Med et ord: Fantastisk. Der var en del af mig som håbede på at filmen blev dårlig – på den anden side så jeg også gerne at filmen blev en succes. Og det blev den hvilket jeg er meget glad for. Jonathan har lavet en alle tiders film. Arnold er i god form. Jeg kan virkeligt godt lide hans præstation”.[/i]

[i]”Jeg ville sikkert ikke have struktureret den på samme måde ej heller have lavet den samme slutning – men han har befundet sig i en svær situation og jeg kan kun give ham ros for hans indsats”.[/i]

Knap så rosende ord har han om David Finchers “Alien 3”, der fulgte efter Camerons egen “Aliens” fra 1986:

[i]””Alien 3″ – Jeg hadede den simpelthen. Jeg hadede hvad de gjorde med filmen – jeg kunne ikke klare “Alien 3” – måden de bare gik ind og fjernede alle de fantastiske karakterer som vi havde introduceret i “Aliens” for slet ikke at tale om hele moder/barn forholdet. Den stank og forhåbentligt vil jeg få en chance for at rette lidt op på det hele”.[/i]

Cameron udtaler, at han i et hvis omfang er involveret i en mulig femte “Alien”-film. De overvejer at gå tilbage til konceptet fra to’eren og igen samle en gruppe gode skuespillere omkring Sigourney Weaver. Cameron har endda overvejet at inkludere Arnold Schwarzenegger i en rolle.