Selvom det endnu er uvist om Arnold Schwarzenegger vil være med i en eventuel “Terminator 4”, ser det ud til at manden som lagde pengene på bordet så “T3” kunne blive lavet, Moritz Borman, er villig til at åbne tegnebogen igen.

Borman vil afvente at se hvordan “T3” klarer sig i de første 2-3 uger, men mener at instruktøren Jonathan Mostow har givet den den rigtige balance af action, historie og komik, til at den vil klare sig godt.

“[i]En fjerde film vil blive mere svær, men historien åbner døren for endnu en film og vi vil lave en så snart det er muligt. Vi vil gerne have Jonathan [Mostow] tilbage – hvis han ikke er blevet for dyr,[/i]” udtaler Borman.

“Terminator 3: Rise of the Machines” får premiere herhjemme 25. juli.