Ifølge det officielle Star Wars site vil den New Zealandske skuespiller Bruce Spence være at finde i den kommende “Star Wars: Episode III”, hvor Spence vil have rollen som en hjælpsom alien.
Spence kendes nok bedst fra film som “Dark City” og “Mad Max: Beyond Thunderdome”.
Han vil desuden kunne opleves i den kommende film “Peter Pan” og vil optræde som figuren Trainman i “The Matrix: Revolutions”. Derudover vil han lægge stemme til Sauron i “The Lord of the Rings: Return of the King”.
Optagelserne til “Star Wars: Episode III” går i gang 30. juni.
