Forfatter-instruktøren bag den roste film “The Royal Tenenbaums”, Wes Anderson, bevæger sig i sin næste film ned under havoverfladen.
“The Life Aquatic” er navnet på Andersons nye projekt, som instruktøren tager til Rom for at indspille. Her vil han blive genforenet med nogle af skuespillerne fra “The Royal Tenenbaums”, Owen Wilson, Bill Murray og Angelica Huston.
Filmen vil være en komedie/eventyrfilm og handle om havforskeren Steve Zissou som tager på undervandsekspedition for at lede efter en mytisk haj.
