Den britiske superstjerne Robbie Williams er ifølge hovedstadsavisen ‘London Evening Standard’ meget interesseret i at købe rettighederne til en film om disco fænomenet “The Village People” – så interesseret at han vil betale ca. 1 mio. dollars for rettighederne.

Robbie Williams skulle efter sigende være stor fan af gruppen, og rygterne fortæller også at han skulle være interesseret i rollen som den homoseksuelle cowboy. Williams mener selv at deres historie vil gøre sig godt på det store lærred.