“Coming Soon!” skriver at Paramount Pictures er i fuld gang med forberedelserne til “Grease 3”.

Filmen skal denne gang foregå sidst i 70’ernes, og indeholde masser af disco-musik. Historien vil fokusere på efterkommerne af figurerne fra den første film, men vil også bringe det gamle slæng tilbage.

John Travolta og Olivia Newton-John, som spillede hovedpersonerne i “Grease” fra 1978, har således fået at vide at de vil blive kontaktet når der foreligger et manuskript. Man er i øjeblikket i gang med at lede efter en manuskriptforfatter.

Didi Conn, som spillede Frenchie i den første film, er executive producer på den kommende film.