Den amerikanske tv-station NBC har valgt at tage den populære tv-serie “Frasier” af plakaten. Det skyldes ifølge dem selv, at de ikke længere vil honorere skuespillernes høje lønkrav.
Seriens to hovedpersoner, den psykologiske duo Frasier og Niles, spillet af henholdsvis Kelsey Grammer og David Hyde Pierce har allerede nu en hyre på et millionbeløb pr. afsnit – et beløb NBC ikke vil forøge.
Serien er ellers en af de mest populære tv-serier nogensinde, og den har ikke fået færre end 21 Emmy’er og 2 Golden Globes i dens 10 sæsoner.
