Den indiskfødte forfatter, Salman Rushdie, har i en længere artikel til den engelske avis The Guardian udtalt, at film som “Gangs of New York” og “Ringenes Herre” har opnået megen af deres succes pga. den nuværende verdenssituation. De film handler om mod og moral, kampen mellem det gode og det onde.
En ting har de to film til fælles, de handler begge om kampmoral, hvilket gør dem meget aktuelle – da der meget vel kan lure en krig om hjørnet. Men der er spredte meninger om hvem der egentlig er den “mørke magt”.
