De tidligere ægtefolk Baldwin og Basinger er ude i en strid der har nået næsten komiske højder over deres datter Ireland.
Deres 7-årige ægteskab gik i 2001 i stykker, og retsag efter retsag om deres datter, som på nuværende tidspunkt lever med sin mor, har ført den ene restriktion efter den anden med sig. Som det ser ud nu er det Baldwin der står med “sorteper”.
Baldwin skal betale for en telefonlinie så datteren Ireland kan snakke med ham – men det er kun tilladt i tidsrummet 07.00-08.00 og igen 18.00-18.30 og han må kun kontakte Kim Basinger i et nødstilfælde. Derudover skal Kim Basinger hver eneste fredag sende ham en e-mail hvori der skal stå hvad datteren har foretaget sig i løbet af ugen – den har han så 48 timer til at besvare.
