Så er det officielt: Oscar prisuddelingen vil fra og med 2004 blive afholdt i februar, og ikke som nu i slutningen af marts.

Dette afslørede akademiets administrerende direktør Bruce Davis onsdag, da han fortalte til pressen at Kodak Teatret var booket til d. 29 februar 2004. ABC, der sender showet, har ligeledes givet tilladelse til flytningen.

Dette sker efter at der er sket en enorm stigning i de reklame-kampagner som filmselskaberne kører inden Oscaruddelingen for at få akademiets medlemmer til at stemme på deres film.

Dette håber akademiet nu bliver begrænset, for det burde jo handle om den bedste film, ikke den bedste kampagne.