TV selskabet Fox har annonceret, at de ikke vil producere flere afsnit af Sci-Fi-serien “Dark Angel”, som bl.a. kan ses på dansk TV2 hver søndag eftermiddag. Der var ellers høje forventninger til serien, som bl.a. selveste James Cameron var med til at skabe, men seertalene har ikke levet op til forventningerne, så derfor stopper Fox nu serien efter blot to sæsoner.
Ikke engang den eksotiske skønhed Jessica Alba kunne holde folk foran skærmen, så nu må hun kigge sig om efter nyt job.
Det sidste afsnit i serien blev instrueret af Cameron selv.
