Stephen Sommers har endnu engang haft fingrene langt nede i Universals arkiver, for at grave gamle ideer frem. Dette gjorde han med stor succes da han lavede “The Mummy” i 1999.
Nu er det en anden af Universal’s genrefilm der står for skud, nemlig historien om Abraham Van Helsing fra Dracula. Sommers har skrevet et manuskript hvor Van Helsing rejser til østeuropa for jage ondskaben.
Projektet vil inkludere mange af Universals klassiske monstre, herunder Dracula, Ulvemanden og Frankenstein.
Så må man bare håbe at Sommers kan oppe sig efter det resultat han leverede i The Mummy Returns!
