De udråbte “La La Land” som Oscar-vinder af Bedste film. Men det var en fejl. “Moonlight” var den rigtige vinder. Nu får Faye Dunaway og Warren Beatty chancen for at rette op på fejlen. Skandale-parret fra 2017 skal igen overrække Bedste film i 2018.

Det er [url=http://www.tmz.com/2018/03/01/warren-beatty-faye-dunaway-presenting-best-picture-oscars-2018/]TMZ[/url], der skriver, at ligesom Jimmy Kimmel får chancen igen som vært, så vender også Dunaway og Beatty tilbage til en ny chance, så de kan vaske pletten af fra skandale-showet i 2017.

Dengang fik parret ved en fejl udleveret kuverten med vinderen af Bedste kvindelige hovedrolle i stedet for den med Bedste film-vinderen.

På vindersedlen stod der ‘Emma Stone (“La La Land”)’, hvilket fik en forvirret Warren Beatty til at give sedlen videre til [url=http://filmz.dk/video-forkert-bedste-film-vinder-blev-raabt-op-i-skandale-til-oscar]Faye Dunaway, der udråbte “La La Land” som vinder af Bedste film[/url].

I flere minutter stod producenterne fra “[url=/film/la-la-land]La La Land[/url]” derfor og gav deres vindertaler, inden fejlen blev rettet: Vinderen var altså “[url=/film/moonlight]Moonlight[/url]” i Oscar-historiens største skandale.

Efterfølgende har [url=http://filmz.dk/oscar-akademiet-indfoerer-nye-regler-for-at-undgaa-ny-la-la-land-skandale]Oscar-akademiet skærpet proceduren omkring showet, så skandalen ikke burde kunne gentage sig – og de ansvarlige blev fyret[/url].

På årets Oscar-plakat står der da også selvironisk skrevet: ‘Hvad skulle der dog kunne gå galt?’ Det ved Faye Dunaway og Warren Beatty om nogen, der i nat altså får en ny chance.