Sony Pictures er på udkig efter en hvid mand, en sort kvinde og en ældre mand til et “[url=/film/men-in-black]Men in Black[/url]”-spinoff. Nu er Chris Hemsworth favorit som ‘hvid mand’.

[i]Se også: [url=/efter-black-panther-succes-biograferne-forlanger-mere-mangfoldighed]Efter “Black Panther”-succes: Biograferne forlanger mere mangfoldighed[/url][/i]

Det er [url=https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/chris-hemsworth-circling-star-men-black-spinoff-1089200]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at Sony forhandler med “Thor”-stjernen Chris Hemsworth som den hvide mand i en ny “Men in Black”-trio.

Det er “[url=/film/fast-og-furious-8]Fast & Furious 8[/url]”-instruktør F. Gary Gray, der skal instruere det kommende spinoff baseret på “Men in Black”-trilogien med Tommy Lee Jones og Will Smith i de to hovedroller som intergalaktiske agenter.

Forbilledet er et reboot/spinoff i stil med “[url=/film/jurassic-world]Jurassic World[/url]”, der introducerede nye karakterer i forhold til originalen, “[url=/film/jurassic-park]Jurassic Park[/url]”.

Den originale “MIB”-trilogi solgte biograf-billetter for over 1,5 milliarder dollars.