De er Disney-kolleger. Men de arbejder normalt i hver sin afdeling. Mark Hamill hos Lucasfilm, James Gunn hos Marvel Studios. Nu forenes de måske i “Guardians of the Galaxy Vol. 3″.
[i]Se også: [url=/gotg-instruktoer-tredje-film-begynder-ny-fase-for-marvel-cosmic-universe]”GOTG”-instruktør: Tredje film begynder ny fase for Marvel Cosmic Universe[/url][/i]
Det begyndte med den almindelige Twitter-bruger Ian Fee, som skrev direkte til “[url=/film/guardians-of-the-galaxy]Guardians of the Galaxy[/url]”-instruktør James Gunn, om han ikke kunne finde en rolle til Mark Hamill i “Vol. 3”.
Gunn svarede, at Hamill da vist boede lige i nærheden, så han bare kunne komme forbi til en kaffe.
Den opfordring tog Mark Hamill bogstaveligt, der svarede, at han da gerne kommer forbi til kaffe for at diskutere en “GOTG Vol3.”-rolle:
[i]”Skriv direkte til mig efter min kontakt-information, hvis du er seriøs,”[/i] svarede Hamill på [url=https://twitter.com/HamillHimself/status/967992767950438401]Twitter[/url].
James Gunn har tidligere vist en svaghed for retro-filmstjerner. Således medvirkede både David Hasselhoff, Kurt Russell og Sylvester Stallone i “[url=/film/guardians-of-the-galaxy-vol-2]Guardians of the Galaxy Vol. 2[/url]”. Så måske Mark Hamill i “Vol. 3”?
“Guardians of the Galaxy Vol. 3” får premiere i 2020.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
