Annihilation Anmeldelse Netflix / Filmz.dk

Endnu en sag om ‘whitewashing’ rammer nu Hollywood. Denne gang drejer det sig om Paramount-filmen “[url=/film/udslettelse]Annihilation[/url]”, som Netflix har købt. I bøgerne har hovedpersonen asiatiske rødder, men i filmatiseringen spilles rollen af Natalie Portman.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-reaktioner-alex-garland-har-skabt-sci-fi-mindfuck-med-annihilation]Første reaktioner: Alex Garland har skabt sci-fi-mindfuck med “Annihilation”[/url][/i]

Det er [url=https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/groups-speak-whitewashing-alex-garlands-annihilation-1084077]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at instruktør Alex Garland nu kritiseres heftigt for sin “Annihilation”-casting af Natalie Portman.

Kritikken fremføres af Media Action Network for Asian Americans and American Indians in Film and Television:

[i]”Den fejler med at benytte sig af karakterernes sande identitet. Hollywood skriver sjældent prominente roller til amerikanere med asiatisk eller indiansk baggrund – disse roller kunne fremme karrieren for kvinder fra disse samfund,”[/i] siger bestyrelses-medlem i MANAA, Alieesa Badreshia.

Men Garland anerkender ikke kritikken. Således har han kun filmatiseret den første bog i en serie af tre – og det er først efter den første bog, at hovedrollens identitet beskrives som delvis asiatisk.

Whitewashing-kritikken har tidligere ramt produktioner som “[url=/film/ghost-in-the-shell-2017]Ghost in the Shell[/url]”, “[url=/film/doctor-strange]Doctor Strange[/url]” og den nye “Hellboy”.

“Annihilation” får nordamerikansk biograf-premiere d. 23. februar – 17 dage efter får den global Netflix-premiere.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]