Som art director er Paul Inglis én af arkitekterne bag den visuelle stil, der har skaffet “[url=/film/blade-runner-2049]Blade Runner 2049[/url]” en Oscar-nominering for sit [i]production design[/i]. Nu skal han gentage kunsten på “[url=/film/star-wars-episode-ix]Star Wars: Episode IX[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/efter-box-office-flop-blade-runner-2049-selskab-i-fyringsrunde]Efter Box Office-flop: “Blade Runner 2049”-selskab i fyringsrunde[/url][/i]

Det er [url=https://omegaunderground.com/2018/02/12/episode-ix-lands-blade-runner-2049-got-art-director-paul-inglis/]Omega Underground[/url], der afslører, at Paul Inglis er blevet hyret af J.J. Abrams og Lucasfilm i rollen som supervising art director på “Episode IX”.

Inglis har tidligere arbejdet på store produktioner som “[url=/film/children-of-men]Children of Men[/url]”, “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” og “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]” – for sidstnævnte vandt han en Art Directors Guild Award.

Og ligesom “Game of Thrones”-skaberne David Benioff og D.B. Weiss – der netop er blevet hyret til at skrive og producere en række nye “Star Wars”-film – så har Paul Inglis også arbejdet med “Game of Thrones”.

“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]